fbpx
skip to Main Content

Styr på projekterne
med Evernote

Enkel Projektstyring

Et enkelt og gennemprøvet koncept til dig, der har brug for at holde styr på kunder, projekter - og idéer
Som selvstændig designer (siden 2007) har jeg haft brug for et system, der virker - men som samtidig er enkelt nok til at jeg rent faktisk bruger det!

Derfor har jeg udviklet Enkel Projektstyring, som du også kan få glæde af.

Jeg bruger Evernote, men principperne kan du sagtens bruge med f.eks. Google Docs, Dropbox, OneNote, din notesbog el.lign. Der vil være funktioner jeg bruger, som du måske ikke har adgang til.

Men så finder du din egen vej. Jeg vil gerne dele mit system – men jeg håber, at du vil gøre det jeg selv har gjort: Testet og rettet til, så det passer til dig.

Det vigtige er ikke, hvad du bruger til Enkel Projektstyring, men at du rent faktisk bruger det!

Jeg har brugt Evernote siden 2008 –
og blev i 2016  Certificeret Evernote-konsulent.

Evernote undervisning med Bolette Obbekær

Enkel Projektstyring
Opsætning

Notesbøger og noter

Indbakke
Omdøb din Evernote default notesbog. Her vil alt du sender til Evernote automatisk lande.

Projektoversigt
En note med en oversigt over aktive, kommende og måske-projekter.

Projekt XX
En notesbog pr. projekt.

Projekter
En notesbog-stak med alle dine aktive projekter.

Projekter – arkiv
En notesbog-stak med alle dine arkiverede projekter.

Kunder
En notesbog med alle dine kunder. Opret én note pr. kunde – fra den kan du linke til projekter etc., så du har overblikket.

Skuffen
En notesbog til alt det ‘løse’.

Tips og værktøjer

E-mail
Send direkte fra din e-mail til din Evernote Indbakke.

Navngiv dine noter og notesbøger
Sørg for at navngiv så det giver mening. Evernote søger også i indholdet, men god navngivning giver dig et bedre overblik. Vær især opmærksom på e-mails.

Brug søgning
Den avancerede søgning kan være en stor hjælp – især når du efterhånden får fyldt godt op i din Evernote.

 

 

Skal jeg hjælpe?

Få tilpasset systemet til dine behov, så du er sikker på, at der er taget hånd om alt.
Enkel Projektstyring er netop...enkel, men måske har du flere behov, som der ikke er taget højde for. Men jeg kan hjælpe dig med at få sat dit system op så det passer. Vi kan bl.a. kigge på de andre apps du bruger og hvilke arbejdsgange du har.

Resultatet er et system, der understøtter den måde du arbejder på - og som giver dig den ro, der ligger i at vide, at der er styr på projekterne.

Kontakt mig for en gratis 15 min. konsultation, hvor vi sammen finder ud af, hvad dine behov er - og om du kan have glæde af min hjælp. (En 1 1/2 times konsultation koster efterfølgende 1.450 + moms.)

Back To Top