9 enkle trin til visuelle præsentation

07 dec 2018 | Blandede bolcher

9 enkle trin til
visuelle præsentationer

 

Mangler du “et sprog”, når du skal kommunikere visuelt? ‘9 enkle trin til visuelle præsentationer’ er en metode, der giver dig en afprøvet og funktionel ramme, som du trygt kan arbejde med. 

Det handler IKKE om præsentationsteknik, men om at planlægge sit indhold og i at understrege budskaberne visuelt. Derfor har vi heller ikke fokus på de mange funktioner i PowerPoint og Keynote.

Du kommer til at kunne:

  • Disponere dit indhold – også visuelt
  • Træffe bevidste valg om brug af visuelle virkemidler
  • Kunne vælge et billede, der virker; ikke kun for dig, men også for dine modtagere
  • Billedbehandle i gratis online værktøjer

DU KOMMER MED DIN TEKST – JEG HJÆLPER DIG MED STRUKTUREN OG DET VISUELLE

Vi laver en færdig præsentation ud fra en tekst. Vi skal:

  1. Få idéerne
  2. Filtrere idéerne
  3. Gruppere idéerne
  4. Tilføje hovedbudskaber
  5. Arrangere budskaberne i rækkefølge
  6. Udbygge budskaberne
  7. Holde fokus på begyndelsen og slutningen (lave et loop) – også visuelt
  8. Sørge for variationer i typen af indhold (tekst, grafik, billede, video, evt. lyd)
  9. Visualisere budskaberne

Der er fokus på, at servicere forskellige behov hos publikum: Nogle er f.eks. mest interesseret i hård fakta, nogle har brug for visuelle input, mens andre har brug for det store overblik. Ofte vælger vi at tale til dem, der er som os selv – og reagerer som os selv. Men den tilgang kan være skyld i, at du ikke kommer igennem med dit budskab.

En stor del af kurset bruges på det visuelle. Du får svar på:

  • Skal et foto stemme overens med budskabet – eller kommentere (måske ligefrem provokere)?
  • Betyder det noget, hvilke farver jeg vælger at bruge?
  • Hvordan overrasker jeg tilhørerne visuelt – uden at det forstyrrer budskabet?
  • Hvordan ændrer jeg historien i et billede med beskæring?
  • Hvor finder jeg gode billeder, som er lovlige at bruge?
  • Hvilke greb kan jeg bruge, hvis jeg er under tidspres?

9 trin til den gode præsentation er min fortolkning af Nancy Duartes arbejde (forfatter til Slide:ology og Resonate).

Den visuelle del af programmet er bl.a. inspireret af den svenske fotograf Bo Bergström (forfatter til Bild & Budskap).

Emotionel Kundesegmentering (af Sanne Dollerup og Jannie Illum Gade) danner grundlaget for, hvordan vi servicerer de forskellige typer af tilhørere.

PROGRAM

Dag 1: Få disponeret indholdet, trin 1-7
Intro: Hvorfor skal vi tænke det visuelle ind i vores præsentationer? Bagefter bliver du introduceret til principperne i de 9 trin.

I løbet af dagen går vi gennem de 7 første trin. Dette foregår primært i grupper (for at kunne stille spørgsmål og diskutere vores beslutninger).

På dag 2 kan du vælge at arbejde selvstændigt. Der arbejdes ud fra en udleveret tekst for at undgå, at du “fortaber” sig i indholdet.

I løbet af eftermiddagen på dag 1 er der oplæg, hvor trin 8 og 9 gennemgåes nærmere, så deltagerne er klar til at arbejde med dem på dag 2.

Dag 2: Visualiser indholdet, trin 8-9
For ikke at fare vild i alle de muligheder, der er, når vi skal til at visualisere, introduceres design-skabeloner til slides. Med design-skabelonerne kan du vælge et grundlæggende design på dine slides – for så at koncentrere sig om billeder, brug af farver og illustrationer resten af dagen.

Som afslutning på dagen, ser vi hinandens præsentationer – og giver feedback.

AFBUD

Ved afbud senere end 4 uger før start skal den fulde kursuspris betales.

EFTER KURSET

Hvis du ønsker det,  får du individuel feedback på et projekt senest 2 måneder efter kurset.

 Kontakt mig på bolette@obbekaer.dk, hvis I er interesserede i at holde et internt kursus. Min. deltagelse er 4 personer.

Jeg er en visuel nørd kombineret med en slagside over mod kommunikation.

Er vild med at arbejde sammen med andre solo-selvstændige, der vil have en sammenhæng i deres budskab og design.

Hvis jeg skulle tatoveres…ville det måske være med WordPress’ logo (men det skal jeg nu ikke).

:-D Bolette Obbekær