Divi 5 – et første kig

28 okt 2024 | Divi 5, WordPress

Folkene bag temaet Divi, Elegant Themes,  har længe (jeg mener virkelig længe) arbejdet på en helt ny version af deres WordPress-tema Divi.

Og nu kan vi endelig få fingrene i en version af Divi 5 – og jeg har det lidt som et utålmodigt barn juleaften. Det kan kun gå for langsomt! I første omgang har jeg lavet en test-hjemmeside, hvor jeg kan afprøve Divi 5 uden at komme til at f**** noget op.

 

Hvad synes jeg så om Divi 5?

Jeg er begejstret!!! Det går superhurtigt og føles meget nutidigt i forhold til den gamle brugerflade.

Det jeg er mest begejstret for her og nu, er at jeg ikke længere skal ‘åbne og lukke’ for redigeringen af de forskellige elementer.

Fra nu af skal jeg bare klikke på det, jeg vil redigere eller ændre. Det sparer mig for så mange klik – og irritation ;-)

Bruger jeg selv Divi?

Ja, siden her er lavet i Divi (på skrivende tidspunkt version 4). Og jeg arbejder efterhånden kun i Divi når jeg laver hjemmesider til mine kunder.

 

Webdesigner Bolette Obbekær

Hej, jeg hedder Bolette.

Jeg hjælper soloselvstændige med at gøre deres hjemmesider lette at forstå og svære at glemme. Ikke ved at drysse glimmer ud over det hele – men ved at skære ind til kernen, finde den rigtige vinkel og sige det, som det er.

Jeg går op i form, funktion og fortælling. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.
Og jeg hjælper dig med at få styr på alt det, du godt ved, du burde have styr på:
Din tekst. Dit budskab. Dit næste skridt.

Din hjemmeside skal føles som dig – bare skarpere.