Hvad skal en god webdesigner kunne?

18 jan 2012 | Blandede bolcher

Opskrift på en god webdesigner!

Ingredienser:

En ordentlig portion kreativitet.

En smånørdet indstilling til ny teknologi.

Et inderligt ønske om, at servicere brugerne af hjemmesiden bedst muligt.

 

Tilberedning:

Start med at røre kreativiteten blød, den fungerer bedst, når den er helt smidig…. tilsæt så den smånørdede indstilling til ny teknologi i små portioner. Det er vigtigt, ikke at tilsætte det hele i en omgang – den smånørdede indstilling skal opsuges af kreativiten, men endelig ikke overskygge denne.

Formes til mand eller kvinde (nej, det er løgn…formes til kvinde!). Bages i ovnen ved 200 C i ca. 45 min.

Tages ud og afkøles. Inden servering drysses med det inderlige ønske om at servicere brugerne… vær endelig ikke for sparsom her!

God fornøjelse!

 

Webdesigner Bolette Obbekær

Hej, jeg hedder Bolette.

Jeg hjælper soloselvstændige med at gøre deres hjemmesider lette at forstå og svære at glemme. Ikke ved at drysse glimmer ud over det hele – men ved at skære ind til kernen, finde den rigtige vinkel og sige det, som det er.

Jeg går op i form, funktion og fortælling. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.
Og jeg hjælper dig med at få styr på alt det, du godt ved, du burde have styr på:
Din tekst. Dit budskab. Dit næste skridt.

Din hjemmeside skal føles som dig – bare skarpere.