Har du et LYSTBAROMETER?

09 apr 2011 | Blandede bolcher

Måske tænker du: “Hvad, er der gået Joan Ørting i Bolette”, så må jeg sige nej – og hvis der var, ville jeg ikke dele det her på bloggen ;-)

I efteråret 2010 mistede jeg energien og glæden ved arbejdet. Det kulminerede i julen, hvor jeg vendte hele min forretning på hovedet, fik kigget på mine opgaver og kunder, og indførte LYSTBAROMTERET. Jeg er af natur doven, når jeg laver noget, der ikke tænder mig – og sprængfyldt med energi, når jeg laver noget, der er sjovt og udviklende. Jeg var faldet i den klassiske fælde, hvor jeg lod forespørgsler fra kunder afgøre, hvad jeg skulle bruge tiden på. Og det duer ikke for mig.

Nu skal jeg altid plotte en opgave ind på en skala fra 1-10 på LYSTBAROMETERET. Hvis det f.eks. er en større, tidskrævende opgave, der ikke når højere end tre på skalaen, skal jeg sige nej tak. Til gengæld kan jeg godt sige ja til en mindre opgave, der ikke scorer højt, hvis det er en god “gammel” kunde, der spørger. Forskellen er nu, at jeg har overblik over, hvad jeg gør. Og jeg sørger for at bruge mest tid på det, der scorer højt.

 

 

Webdesigner Bolette Obbekær

Hej, jeg hedder Bolette.

Jeg hjælper soloselvstændige med at gøre deres hjemmesider lette at forstå og svære at glemme. Ikke ved at drysse glimmer ud over det hele – men ved at skære ind til kernen, finde den rigtige vinkel og sige det, som det er.

Jeg går op i form, funktion og fortælling. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge.
Og jeg hjælper dig med at få styr på alt det, du godt ved, du burde have styr på:
Din tekst. Dit budskab. Dit næste skridt.

Din hjemmeside skal føles som dig – bare skarpere.