Nej, jeg ved det godt. SEO, søgemaskineoptimering er IKKE det, der får os til at springe glade ud af sengen om morgenen… men hvis du vil være tilstede på nettet professionelt, er du nødt til at forholde dig til maskineriet bag det hele.
Matt Cutts, som er leder af Googles spam afdeling, har lavet 7 min. video, hvor han fortæller om sommerens nyheder. Og lad mig sige det sådan: Hvis du er blevet overbevist om at man kan snyde Google, så er du på vej til et sted, hvor du ikke vil være! Google slår hårdere og mere effektivt ned på dem, der vil tweake lidt på deres placering.
(Livet er kort og der er meget at se til, hvis din energi siver ud af dig, når du hører tekniske begreber, så lad være at se videoen….jeg har set den og tygget den for dig!)
Hvis du vil have et fortsat godt forhold til Google og dermed din synlighed på nettet så:
- Lav kvalitetsindhold, altså rigtige artikler til rigtige mennesker. Ikke noget med at skrive mærkeligt for at gøre Google glad. (Google arbejder med noget de kalder Quality Guidelines for at vurdere indholdet)
- Sammenhæng og relevans; det du siger siden handler om, skal afspejle sig i dit indhold. (Authority er den nye sort i Google-termer. De vurdere altså, hvor meget autoritet du har, og sætter lighedstegn med autoritet og kvalitet)
- Ren og ubesmittet (You wish!) Google lever af at servicere os på nettet og de vil IKKE sende trafik til hackede sites. Så sørg for at din side er beskyttet – og er uheldet ude, så ret det i en fart!!!
Se, det er jo i virkeligheden ikke så slemt :-)